Hvis du spørger en rigtig vinkender, er vin ikke bare vin. Vinkendere har lange forklaringer på, hvorfor det er sådan. De ved også en masse om, hvordan du får den bedste smagsoplevelse, når du drikker eksempelvis Zinfandel vin. Der er nemlig mange faktorer, som har en afgørende rolle, når du skal nyde et godt glas vin og få den fulde smagsoplevelse.
Vinen skal have den rette temperatur
Når du skal nyde en vin, skal du sørge for, at den har den rette temperatur, da det har en indflydelse på smagsoplevelsen. Så har du købt en specifik vin, bør du undersøge hvilken temperatur, der er den bedste for lige præcis den vin:
- Lette hvide og mousserende vine bør have en temperatur på 8 til 9 grader
- Tungere hvide og mousserende vine, såsom champagne, bør have en temperatur på 10 til 11 grader
- Fyldige hvidvine, årgangschampagner og de bedste, søde dessertvine bør have en temperatur på 12 til 13 grader
- De lette og unge rødvine bør have en temperatur på 14 til 15 grader
- Unge og indholdsrige rødvine bør have en temperatur på 16 til 17 grader
- Tunge, fyldige og modne rødvine bør have en temperatur på 18 til 19 grader
Hæld vinen op i et passende vinglas
Det næste, du skal have styr på, er dine vinglas. Glassets form og størrelse gør meget i forhold til, at du får den bedste smagsoplevelse. Jo mindre vinen dufter, jo større glas skal du bruge. En vin med en kraftig duft, såsom Zinfandel vin, bør derfor drikkes af et mindre glas, som omslutter de intense aromaer.